Jagten på utætheder i fjernvarmesystemet fortsætter

Onsdag d. 27. december vil der blive tilsat et grønt sporstof til fjernvarmevandet.

Trods flere forsøg på at isolere utætheder i vores fjernvarmesystem ved udvendig inspektion er det ikke lykkedes at reducere vandtabet. SFA har derfor besluttet at tilsætte et sporstof til fjernvarmevandet.

Sporstoffet vil blive tilsat fjernvarmevandet onsdag d. 27 december 2017. Sporstoffet giver fjernvarmevandet en grønlig farve. I fjernvarme installationer uden utætheder er fjernvarmevand og brugsvand (drikkevand) helt adskilt, og du vil derfor ikke mærke nogen forandring.

Hvis du imidlertid har en utæthed, som medfører at fjernvarmevand kan trænge ind i brugsvandforsyningen, vil du opdage at (normalt kun) det varme brugsvand vil få en grønlig farve. I de koncentrationer som anvendes til sporing er tilsætningsstoffet helt ufarligt, men brugsvandet er (og har altså været) blandet med fjernvarmevand, som ikke kan anbefales som drikkevand.

 Så hvis du efter d. 27 december 2017 opdager grøn-farvet vand, bedes du kontakte driftsleder Jens Sperling på tlf. 4247 0017 og en autoriseret VVS mand, som kan udbedre utætheden.

Læs mere om sporstoffet her.